Klik her for at sende link til en ven
Klik her for at udskrive siden

Preben Holm

Ansat i Brug for alle unge siden februar 2004. Forud for min ansættelse i Integrationsministeriet har jeg mere end 25 års erfaring fra erhvervsuddannelsessektoren, hvor jeg blandt andet arbejdede som udviklingschef, afdelingschef og faglærer. Som faglærer har jeg undervist inden for mekanik, transport og logistik samt inden for IT-området for erhvervsfaglige uddannelser. Jeg har stor erfaring med projektudvikling og undervisningsprojekter – herunder fremskaffelse af praktik- og lærepladser.  

Mit primære arbejdsområde i Brug for alle unge kampagnen er:

  • At arbejde med metoder, som kan bidrage til at fastholde og forebygge frafaldet af unge med en anden etnisk baggrund på erhvervsuddannelserne.
  • At sikre, at flere unge med en anden etnisk baggrund påbegynder og fuldfører deres erhvervsuddannelse med udgangspunkt i en ordinær praktikplads.

Indsatsen er rettet mod udvalgte kommuner og erhvervsskoler, hvor opgaverne er:

  • At styrke fastholdelsen af unge med anden etnisk baggrund end dansk i en erhvervsfaglig uddannelse. Denne indsats sker i samarbejde med Undervisningsministeriet i en særlig Task Force indsats under Brug for alle unge i forhold til erhvervsuddannelsesinstitutioner.
  • Gennem dialog med erhvervsskolerne at sikre, at underviserne har de nødvendige kvalifikationer og værktøjer til rådighed, så de kan coache og motivere elever til at fuldføre en påbegyndt ungdomsuddannelse.
  • At være igangsætter for erhvervsskolernes fremskaffelse af praktikpladser og sikre optimal fokus på indsatsen samt motivere de unge til selv at opsøge muligheder og gøre brug af deres netværk for at skaffe sig en praktikplads.
  • At skabe samarbejdsrelationer med organisationer, erhvervsskoler, offentlige arbejdsgivere og andre relevante aktører på arbejdsmarkedet for at være døråbner for nye praktikpladsmuligheder.
  • At skabe muligheder for anvendelse af trainee- og forpraktikordninger og praktiske adgangsveje til en erhvervsfaglig uddannelse for at give de unge et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet og sikre større adgang til en erhvervsuddannelse.
  • At understøtte erhvervsskolerne således, at de har viden om, hvordan kulturel mangfoldighed skal understøtte dialogen med elever med en anden etnisk baggrund end dansk og fastholde dem i påbegyndte uddannelsesforløb

Har du ideer, forslag eller gode erfaringer, der kan fremme gennemførelse af en påbegyndt erhvervsuddannelse, eller som kan fremskaffe flere praktikpladser til unge med anden etnisk baggrund, så er du velkommen til at kontakte mig.

Kontakt oplysninger: Preben Holm - projektleder, Fastholdelseskaravanen
E-mail: pho@remove-this.inm.dk 

Arbejdsmobil: 41 17 75 36

 

Sidst opdateret: 10.09.10
Hvem er vi
Nyheder