Klik her for at sende link til en ven
Klik her for at udskrive siden

Ramanan Balasubramaniam

Jeg er tamil fra Sri Lanka og har boet i Danmark siden 1988. Jeg er uddannet cand.scient.pol, og jeg har tidligere arbejdet som konsulent og projektmedarbejder i integrationsprojekter for unge med en anden etnisk baggrund. Derudover har jeg været med til at udvikle og gennemføre forskellige aktiviteter og forsøgsprojekter i samarbejde med organisationer og forskere, der beskæftiger sig med integration.

Jeg har medvirket som researchmedarbejder til at lave radio- og TV-dokumentarprogrammer for Danmarks Radio om kvinder og unge i ulandene. Som underviser og foredragsholder har jeg også erfaring med at undervise på seminarier og højskoler indenfor emner som etnisk marginalisering, kultursammenstød, generationskonflikter og seksualitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Mit indsatsområde i Brug for alle unge kampagnen er:

  • At være med til at gennemføre lokale og nationale initiativer, der tilvejebringer flere praktikpladser til erhvervsskoleelever med anden etnisk baggrund end dansk
  • I dialog og samarbejde med arbejdsmarkedsparter og Undervisningsministeriet iværksætte initiativer, der reducerer frafaldet blandt elever med anden etnisk baggrund
  • I samarbejde med erhvervsskolerne og Undervisningsministeriet at udvikle efteruddannelser af erhvervsskolelærere, så de bliver bedre til at kommunikere med og fastholde eleverne
  • At udføre målrettede virksomhedsbesøg for at etablere praktikpladsaftaler
  • At skabe netværksdannelser og motivationskampagner for at få flere unge med en anden etnisk baggrund til at gennemføre deres påbegyndte erhvervsuddannelser
  • At iværksætte kurser på erhvervsskoler, der ruster de nydanske unge til at blive bedre til at skrive praktikansøgninger
  • At være tovholder for lokale initiativer og projekter, der sigter mod at finde flere praktikpladser for vores målgruppe


Kontakt oplysninger: Konsulent Ramanan Balasubramaniam
E-mail: rba@remove-this.inm.dk  

Arbejdsmobil. 41 17 75 35

Sidst opdateret: 05.02.12
Hvem er vi
Nyheder