Forskning viser, at elever lærer mest, når de har lyst til at lære. Det er derfor vigtigt at skabe sammenhæng imellem krav til læring og lyst til læring. Med udgangspunkt i dette har Fastholdelseskaravanen sammen med læringsekspert Svend Erik Schmidt udarbejdet hæftet ”Lær med Stil - om læringsstile i praksis”.
Hæftet sætter fokus på arbejdet med læringsstile på erhvervsrettede ungdomsuddannelser med særligt fokus på etniske minoritetsunge og studiecaféer. Hensigten er at give medarbejdere på erhvervsrettede ungdomsuddannelser inspiration og værktøjer til at opbygge studiecaféer.
Hæftet indeholder en kortfattet introduktion til arbejdet med læringsstile og meget konkrete værktøjer til det daglige arbejde. Ligeledes giver det inspiration og forslag til indretning af læringsrum, der fremmer elevernes læring indenfor de forskellige læringsstile. Ideerne til den fysiske indretning er udarbejdet i samarbejde med cand arch. industriel designer Gunilla Mandsfelt Eriksen.
Se video fra en erhvervsskole, hvor de konkret har anvendt læringsstile i praksis.
På et år har Herningsholm Erhvervsskole reduceret frafaldet fra 11 procent til kun 1,3 procent.
Tryk på linket og se videoen:
